Mandag, 30. oktober 1995 22:41 (DNT)
Politiken politianmeldt
Aschehougs Forlag indgav i dag politianmeldelse mod Politiken for
offentliggørelsen af EU-kommisær Ritt Bjerregaards (S) Dagbog i
torsdags. Forlaget havde givet avisen til middag i dag til at acceptere
et erstatningskrav på godt 5 mill. kr., men det mente Politiken var for
kort varsel.
Madlavning overvåges
Tilberedningen af mad på fælleskøkkenet på Københavns Amts Sygehus
Herlev skal ændres kræver Levnedsmiddelkontrollen nu. Køkkenet blev gjort
hovedrent i weekenden af et privat rengøringsselskab, efter at
kontrollen sidste fredag ved en uanmeldt kontrol fandt køkkenet
"uhygiejnisk". Baggrunden er to tilfælde af salmonelle-infektion, der
har ramt ialt 22 patienter og muligvis fremskyndet døden for 4
andre kræftpatienter. Kontrollen er ikke kommet nærmere en opklaring af
hvor smittekilden stammer, da ingen af de prøver, man tog af køkkenet
inden rengøringen viste spor af salmonella. En mulighed, der overvejes
er, at en ansat uden at vide det er smittebærer. På torsdag afgøres det,
om personalet skal undersøges. Indtil videre laves der mad uden fjerkræ
og æg, der regnes for den største risiko.
Selvmord blandt unge
Der er langt flere selvmord blandt unge en man går og tror, siger en ny
undersøgelse over unges selvmord. Undersøgelsen 451 selvmord i perioden
1970 - 1993. Men mange tvivlstilfælde afvises som selvmord, fordi voksne
ikke kan få sig selv til at tro på at også børn kan begå selvmord. Som
eksempler nævner Unni Bille Brahe, leder af Center for Selvmordsforskning, til DR-TVA halvoksne børn der løber ud
foran biler eller falder ud af højtliggende vinduer. En anden chokerende
oplysning i rapporten er, at 4 ud af 5 selvmord blandt unge er drenge.
Det forklarer Morten Thomsen, Rådgivningscenteret "Livslinien", med, at
piger er mere åbne overfor andre om deres problemer, hvorimod drenge
tror "de skal klare det hele selv". Fordelingen er dog anderledes når
det blot drejer sig om selvmordforsøg. Her er 2/3 piger.
LO-kongres
I går åbnede LO sin årlige kongres, der løber resten af ugen. En af
hovedtalerne på første dagen var statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S),
der fik salen til at bryde ud i vild jubel, da han indledte med "Kære
dagbog...". Forinden havde LO's formand Finn ThorGrimson introduceret
statsministeren som værende i den ikke misundelsværdige situation på
samme tid at skulle markedsføre Uffe Ellemann-Jensen (som Natos
generalsekretær) og forsvare Ritt Bjerregaard. Ellers benyttede Poul
Nyrup Rasmussen sin tale til at tage afstand fra SiDs skarpe kritik af
regeringens dagpengeoplæg. Også Finn Thorgrimson tog afstand fra
"grædekonerne" i egne rækker, som han kaldte dem.
Krisen i LO
Men et af temaerne den første debatdag var LOs krise - ihvertfald som
Hardy Hansen, SiD så den. I de sidste par år er LOs stab nedskåret med
1/3 efterhånden som flere og flere opgaver er blevet lagt ud til de
enkelte forbund og karteller. Det er Hardy Hansen betænkelig ved - "Vi
har altid ønsket et stærkt LO" siger han til DR-TVA, og peger på forbund
som HK, Dansk Metal og FORA (Forbundet af offentlige ansatte) som dem,
der ønsker en anden udvikling end SiD.
Dansk kritik i Kroatien
Det danske medlem af det internationale observatørkorps i Kroatien,
Bjørn Elmquist tilslutter sig den kritik, som observatørerne har givet
af søndagens valg. Til DR-TVA fremhæver han især 3 kritikpunkter: Valget
blev udskrevet med så kort varsel, at oppositionen ikke fik tid til at
forberede valget, partirepræsentanter havde ikke alle steder adgang til
at kontrollere optællingen og en række sidste-øjeblikkeligs ændringer af
valgloven favoriserede regeringen. Udenrigsminister Niels Helveg
Petersen (R) siger dertil, at "der er noget der tyder på, at valget ikke
er helt retfærdigt", og det vil få konsekvenser for den fremtidige
støtte til landet.
Slipper for tiltale
Statsadvokaten for København har besluttet ikke at rejse sigtelse mod 5
betjente for en voldelig anholdelse af en vietnamesisk født ung mand ud
for restaurant Parnas i København. Statsadvokatens begrundelse var, at
de 44 vidneudsagn ikke stemte overens. Det chokerer 8 af vidnerne,
nemlig ledende socialdemokrater, herunder overborgmester Jens Kramer
Mikkelsen. Politiet troede, at den unge mand havde lavet "gadeuorden",
og først da vidnerne klagede over anholdelsen til politiet, blev han
sigtet for vold mod politiet. Den sigtelse overvejes stadig af
statsadvokaten.
Uffe stadig kandidat, men...
Det anses nu for at være usansynligt, at fhv. udenrigsminister Uffe
Ellemann-Jensen (V) bliver valgt til Nato's generalsekretær. Det sker,
fordi Frankrig og Storbritannien nu støtter Ruud Lubbers - der dog endnu
ikke har meldt sin kandidatur. Det antydes også, at Lubbers
hovedmodstander, forbundskansler Helmut Kohl, måske vil skifte mening. I
Politiken i går blev det antydet, at det er den danske regering, især
udenrigsminister Niels Helveg Petersens fejl, at Uffe Ellemann-Jensens
chancer bliver mindre. Man har været altfor ivrige i markedsføringen,
antydes det.
Kabel revet over
Et erstatningskrav på op mod 50 mill. kr. venter ejerne af et
svensk-ejet skib, indregistreret på st. Vincent i Caribien, efter at det
natten til søndag rev to højspændingsledninger mellem Sverige og Danmark
over ved Helsingør - Helsingborg. Skibet slæbte sit anker efter sig.
Dykkere kunne i dag kunne konstatere et et mindre olieudslip fra det
isolerende lag, der beskytter kablet mod indtrængene vand. Alternativ
forsyning er blevet etableret via Tyskland.
DilleSport
BASKETBALL
K-Premierdivision: Hørsholmm-Åbyhøj 65-52
Horsens-Glostrup 62-54
Amager-BMS 66-57
Falcon-Sisu 71-86
M-Premierdivision: Værløse-Sisu 74-69
Hørsholm-Horsens 76-75
Viby-Skovbakken 75-99
Roskilde-BMS 73-84
FODBOLD
M-U/18 EM-kvalifikation: Lørdag spillede Danmark mod Portugal, og holdet
tabte 0-1. Det lykkedes dermed ikke Danmark at gå videre til næste
runde. Portugal er derimod det heldige/dygtige hold.
K-Elitedivision: Vejle-Fortuna Hjørring 1-11
HEI-Hillerød 10-1
Rødovre-Vorup 1-1
Kolding-OB 1-2
Stillingen i Elitedivisionen:
HEI 74, Fortuna Hjørring 71, OB 44, Rødovre 40, Vejle 28, Kolding 26
Vorup 12, Hillerød 9
M-Superliga: Ikast-FCK 4-2
AGF-OB 2-2
Lyngby-Silkeborg 1-2
Vejle-Næstved 2-0
Stillingen i Superligaen:
AGF 35, Brøndby 30, Lyngby 28, OB 28, Aab 27, FCK 25, Silkeborg 19,
Vejle 18, næstved 16, Viborg 16, Ikast 13, Herfølge 10
HÅNDBOLD
K-1. division:
Lørdag: Frederikshavn-Skovbakken 22-20
Søndag: Virum/Sorgenfri-Ikast 22-21
VRI-Rødovre 29-17
GOG-Lyngså 31-24
Brabrand-DHG 35-16
* FIF-Viborg 27-34
ad *) DilleSport i KB-hallen:
Det blev en positiv gang håndbold, med 2 hold der gerne ville spille
offensivt. FIF dækkede tæt op, især i første halvleg, men kunne ikke
dæmme op for Viborgs kontraløb. Det var netop kontraløbene Viborg vandt
kampen på: gang på gang blev FIF løbet over ende. Viborg havde ikke
stort held med det "almindelige" angrebsspil. Det flotte angrebsspil
stod FIF for, men de lavede til gengæld utroligt mange fejl, og fik ikke
scoret. Pausestillingen: 13-19 til Viborg. Omkrig midtvejs i 2. halvleg
var stillingen 16-24 til Viborg, inden FIF fik kæmpet sig på 23-26. På
det tidspunkt kom der lidt spænding i kampen, og med lidt bedre held,
færre fejl, og Viborg udenfor banen, kunne FIF have fået kontakt:-) Spøg
til side; der var faktisk ikke tvivl om sejren på noget tidspunkt.
Hos FIF gjorde især 2 spillere sig bemærket: Mette Vestergaard -
topscorer med 9 mål for FIF, 2 på straffekast - sled hele kampen i
gennem, og scorede rigtigt flotte mål - især fra højrekanten. Og den
anden er FIFs anfører Maybrit Nielsen. Ikke nok med at hun fik lagt
mange afleveringer til sine stregspillere, men hun havde stor andel i at
FIF var ved at få kontakt med Viborg ved stillingen 23-26. Hun scorede 4
energimål i træk (energimål "jeg vil igennem, og I kan ikke stoppe
mig!"). På den anden side fik hun også 2 udvisninger og en advarsel i
løbet af de 60 minutter. Hun er en pragtfuld spiller, og DilleSport
glæder sig til at se hende ved VM i Østrig/Ungarn om 2 måneder.
Hos Viborg var den dominerende spiller Heidi Astrup - uden tvivl! Hun
var her, der , allevegne. Hun blev Viborgs topscorer med 9 mål (sammen
med Anette Hoffmann). 3 af målene sat sikkert ind på straffekast.
Viborgs træner Lars Friis-Hansen sagde efter kampen, at Heidi Astrup
"spillede som om hun ejede banen" - og det er faktisk en meget god
beskrivelse. I øvrigt sagde han, at han var "smadder tilfreds". Det var
2 hold "der spillede friskt". Viborgs kontraspil var godt, mens det
defensive spil var "knap så godt".
Det var en fair spillet kamp - der var ingen bisse-tendenser. Det mest
dramatiske skete efter små 5 minutters spil, da FIFs Charlotte Andersen
greb en bold forkert, og (vist nok?!?) brækkede en finger. 1.300
tilskuere fik en underholdende kamp.
Lidt statistik til at runde af på:
Udvisninger Advarsler Straffekast
FIF 2 3 3 - 2 scoringer, 1 brændt
Viborg 3 1 3 - 100% udnyttet
Stillingen pt - nogle hold har kun spillet 4 kampe, andre 6 kampe:
GOG 10, Viborg 9, Virum/Sorgenfri 8, Brabrand 6, Skovbakken 6, Ikast 5,
Frederikshavn 5, FIF 4, Lyngså 4, VRI 2, DHG 1, Rødovre 0
M-1. division: Kolding-HIK 30-28
Helsingør-GOG 25-31
Virum/Sorgenfri-Nyborg 32-22
VRI-Holte 30-25
Ajax-Århus KFUM 30-27
Team Esbjerg-Roar 22-28
Stillingen efter 5 runder - en sejr giver 2 point:
GOG 10, Ajax 8, Kolding 8, Virum/Sorgenfri 6, Helsingør 6, Team Esbjerg
6, Holte 5, VRI 4, HIK 3, Roar 2, Nyborg 2, Århus KFUM 0
ISHOCKEY
Eliteserien: Frederikshavn-Rødovre 3-3
Odense-Vojens 5-3
AAb-HIK 6-2
Herning-Rungsted 3-2
Hvidovre-Esbjerg 4-10
NetSurferNyt
Julemanden On Line
Den rigtige julemand er nu kommet på internettet. Som alle danskere ved,
bor Julemanden på Grønland, og det grønlandske hjemmestyre har oprettet
The Magic Kingdom of Santa Claus (TM), til at tage vare på Julemandens
image, samt støtte og hjælpe børn i nød over hele verden. I den
anledning har man netop udnævt årets æres-julemand. Det blev Sydafrika's
præsident, Nelson Mandela. Med æren følger 100.000 USD, som skal bruges
til fordel for hjemløse børn i Sydafrika. Nærmere detaljer om kåringen,
samt de andre arrangementer i Ilulissat, Grønland i den forbindelse, se
http://www.greenland-guide.dk/santa-claus
[URL'en blev læst op i DR-TVA i går søndag. URL'er egner sig ikke til at
bliv læst op på dansk! :-)]
Vejret
Weekendens vejr var solrigt med perioder med overskyet, men tørt og
temperaturer 10 - 12 grader. Det fortsatte i dag, men med lavere
temperaturer ikke mindst i morgen og aften timerne.
Finansmarkederne
Nationalbankens middelkurser fra fredag
1USD 5,4100 DKK, 1GBP 8,5548 DKK, 1DEM 3,8837 DKK
100JPY 5,3422 DKK, 100ITL 0,3402 DKK, 1AUD 4,0878 DKK
1FRF 1,1088 DKK, 1CHF 4,7982 DKK, 1CAD 3,9558 DKK
1IEP 8,7739 DKK, 1NLG 3,4664 DKK, 1XEU 7,1071 DKK
100ESB 4,452 DKK, 1NZD 3,5706 DKK, 1SEK 0,8208 DKK
10BEF 1,8886 DKK, 1NOK 0,8760 DKK, 100ISK 8,43 DKK
Børsens nøgletal fra fredag
Obligationsrenter: 8,64% mangl.(6% - 2026), 7,84% mangl.(7% - 2004)
Aktieindex: 355,71 -2,49 KFX (mest omsatte aktier): 99,68 -0,72