Tirsdag, 9. December 1997 23:47 (DNT)


[Normale nyheder]

[Så er vi igang igen - selv om vi ikke har fundet fejlen på vores internet-link. De første dage blander vi gamle og nye nyheder - heldigvis er der stadig "gang" i nogle af nyhederne fra sidste uge.]



V-eksklusion

Mandag aften besluttede en enstemmig hovedbestyrelse i Venstre, at ekskludere amtrådsmedlem Aage Koch-Jensen af partiet. Baggrunden er, at Aage Koch-Jensen efter valget af det nye amtsråd i Viborg Amt valgte at støtte en socialdemokratisk borgmesterkandidat, istedet for en partifælle. Venstres formand, Uffe Ellemann-Jensen, var uforsonlig overfor den ekskluderede: "Hvis man ikke kan holde de aftaler, der er indgået, hører man ikke hjemme i Venstre.", siger han til Politiken. Aage Koch-Jensen vil fortsætte som løsgænger i amtsrådet og i byrådet i Bjerringbro, hvor han også er valgt. Han har kun fået opbakning fra sin egen kreds i Bjerringbro - og flere medlemmer af denne antyder, at de ikke vil forny deres medlemsskab af Venstre. Formanden for Venstres lokalforening i Bjerringbro, Margrethe Meldgaard, siger desuden, at "Venstre er ved at blive et parti af degne og lærere" - Der mangler mennesker, mener hun.



Beskidt valgkamp!

Valgkampen op til kommunalvalget i november blev den mest beskidte nogensinde - ihvertfald i Sønderjylland. Det mener statsadvokaten i Sønderborg, Preben Alsøe, på baggrund af et overraskende stort antal anonyme anmeldelser mod politiske kandidater. Anmeldelser drejer sig om fub og svindel. Preben Alsøe siger til Ritzaus Bureau, at det ser ud som om man satser på en presseomtale, for at kunne antyde at de grundløse anmeldelser måske alligevel har noget på sig. Men det kan man godt opgive, siger statsadvokaten. Advokaturet offentliggør kun undersøgelser, hvor der har vist sig "at der er kød på en sag".



Auken: USA fupper?

Miljøminister Svend Auken (S) kom i de internationale mediers søgelys, da han i sin tale på klima-topmødet i Kyoto, Japan, afslørede, at USAs beregningsmodel for reduktion af CO2-udslippet var et forsøg på at føre verdne bag lyset. USAs mål om et uændret CO2-udslip frem år 2012 dækker over, at amerkinanerne har indregnet CO2-udslip fra alle amerikanske firmaer - også selv om de ligger i andre lande. Ifølge Svend Auken bliver det til en 27% forøgelse, når man fraregner områder uden for USA sekv, Det satte han op overfor EUs krav om en reduktion på 15% og Danmarks eget mål på 25%



Københavske intriger

Socialdemokratiet på Københavns Rådhus snød de radikale for den borgmesterpost, som de havde fået i udsigt efter kommunalvalget. Traditionelt styres fordelingen af borgmesterposterne [der svarer til andre kommuners udvalgsformænd] af partiernes mandater og alliancer. Men ved at bruge en overset paragraf, trak Socialdemokraterne og SF overborgmesterposten ud af forhandlingerne, og lagde den over til en afstemning i borgerrepræsentationen - hvor der er flertal bag Jens Kramer Mikkelsen (S). Den nye fordeling af de øvrige borgmesterposter fjernede flertallet for den ekstra, borgerlige borgmesterpost. Boligborgmester J. Thulstrup-Hansen (K) forsøgte sig med en modmanøvre. Han foreslog, at de borgerlgie støttede en SF-kandidat som overborgmester. SF skulle bare vælge, hvem det skulle være. Det sage SF nej til - og også flere andre oppositionspartier.



EU: TeleDanmark salg OK

I går godkendte EUs konkurrencekommisær Karel van Mierts, at den danske stat sælger sine aktier i TeleDanmark til amerikanske Ameritech. Kommisæren finder ikke, at på trods af Ameritechs 34% andel i TeleDanmark, at det vil udelukke andre konkurrenter. De konkurrerende selskaber på det danske marked har større koncerner i ryggen. Godkendelsen standser imidlertid ikke den sideløbende diskussion i Danmark, om staten og Ameritech behandlede de øvrige aktionærer korrekt.

Det er der tvivl om - især om, hvorfor en lovparagraf i aktieselskabsloven blev ændret ved genfremsættelsen, således at en hovedaktionær skal have mindst 50% af aktierne, før der kan blive tale om et tilbud til mindretalsaktionærerne. Derfor besluttede statsrevisorerne i dag, at Rigsrevisionen skal kulegrave hele forløbet af TeleDanmark salget. Det skal undersøges, om Folketinget har fået alle oplysninger.. Ifølge revisorernes formand, Hans Engell skal er det vigtigt at få frem, om lovrevisionen skete på grund af press fra organisationer, på regeringens eget initiativ eller noget helt tredie.



Gammelt - men rent - vand

Danske geologer er i gang med at afprøve en teori om, at dybt under grundvandet i Danmark findes vandlag med vand, der blev fanget der ved istidens ophør for omkring 20.000 år siden. Der er fundet rent og klart vand ved Holsted, der menes at stamme fra dengang. Fundet kan få stor betydning, da det ikke er forurenet som grundvandet. Esbjerg Vandforsyning er allerede interesseret i at bore efter vandet, hvis det findes i de store mængder, man venter.



Intern kamp i landbruget

Sidste torsdag vedtog et flertal i Landbrugsrådet, at Peter Thomsen ikke længere kunne være næstformand i rådet. Det var et resultat af, at Peter Thomsen, der er formand for Dansk Familiebrug, havde kaldt metoden med at undgå skat ved ophør af en landbrugsvirksomhed ved at frasælge jorden til stordriftsgårde for "gårdslagtninger". At således sammenkæde, hvad de store landmænd betragter som nødvendige strukturtilpasninger med selskabstømning, fik flertallet til at kræve Peter Thomsens afgang. Han får stadig fuld opbakning i sin egen organisation og der tales nu om, at der igen er krig mellem de to fløje i Dansk Landbrug - De store landmænd og hus- og gårdmændene. [Foreløbig er der ikke sket mere i den sag siden torsdag aften.].


DilleSport


HÅNDBOLD VM

K-VM i håndbold via e-post:

DilleSport Specials dækning af K-VM i håndbold i Tyskland, 30. november til 14. december kan også fås via e-postabonnement. Abonnementet er gratis og automatisk. Send en epost til adressen:

dillesport-request@blanet.dk
Med ordet "subscribe" (uden anførdselstegn) i titel (subject). Du vil få en automatisk kvittering snart efter. Hvis du ikke modtager noget svar, så prøv engang til. Mislykkes det også, så skriv til listeadm@blanet.dk og forklar nærmere. Husk at checke, om dit epostprogram har den rigtige returadresse! [Vi har fået tilmeldinger fra adressen: "somebody@somewhere.com"!] Har du tidligere tilmeldt dig listen, skal du gøre det igen. Vi sletter automatisk postlisterne, når den sidste e-post er sendt!

Eller på websiderne:

http://www.login.dknet.dk/~leander/sportspc/kvm97/



Vejret

Gråvejr med lidt regn efterhånden i løbet af dagen. 4 - 7 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       6,8080 DKK,   1GBP     11,2101 DKK,   1DEM      3,8078 DKK
100JPY     5,2293 DKK,   100ITL    0,3889 DKK,   1AUD (1)  4,5563 DKK
1FRF       1,1378 DKK,   1CHF      4,6774 DKK,   1CAD      4,7903 DKK
1IEP       9,8982 DKK,   1NLG      3,3792 DKK,   1XEU      7,5392 DKK
100ESP     4,507  DKK,   1NZD (1)  4,0659 DKK,   1SEK      0,8723 DKK
10BEF      1,8458 DKK,   1NOK      0,9425 DKK,   100ISK    9,44   DKK  
100GRD     2,426  DKK,   1FIM      1,2606 DKK,   1ZAR (2)  1,3961 DKK
100PTE     3,730  DKK,   1SGD (2)  4,2033 DKK,   10THB (3) 1,667  DKK
(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.

Vi prøver at få fat i kurserne i "black-out"-perioden og gøre dem tilgængelige, for dem der "samler" på kurser.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,76% -0,03 (6% - 2026),   5,87% -0,035 (7% - 2007)
Pr. 30/12:         7,70%
Aktieindex: 658,19 +7,83   KFX (mest omsatte aktier): 203,13 +2,21
Pr. 30/12:  471,95                                    136,13