Tirsdag, 13. juli 1999 23:56 (DNT)
Smuglergods: Cola'er???
En artikel i Politiken førte i dag Toldvæsen og Levnedsmiddelkontrollen
på sporet af et stort lager af ulovlige fødevarer på et adresse i
Avedøres industrikvarter. Lageret indeholdt 60 tons sodavand -
heriblandt 2-liters Coca Cola - slik og plastikposer. Ingen af varerne var
forsynet med danske mærker, og det er betingelsen for at sælge
fødevarere i Danmark. Cola'erne var fremstillet i Slovakiet, og der var
varer fra Polen og Kroatien. Hvis varerne er blevet indført uden om
tolden - det er der en del, der tyder på - så er staten gået glip af 3 -
10 mill. kr. i afgifter. Smuglergodset var formentlig beregnet til
distribution til det københavnske kiosk-miljø. Ingen er endnu sigtet i
sagen.
Tvind-skoler reagerer
De 11 tvind-skoler, der i går fik afslag på statstøtte, overvejede i dag
deres reaktioner, mens flere uden for tvind-miljøet kritiseres
undervisningsminister Margrethe Vestager (R) for afslaget. To af de mest
fremtrædende kritikere er advokat Klaus Berning [Hans efternavn var
forkert i går - vi beklager] og folketingsmedlem Helen Beim (S). Helen
Beim er bestyrelsesformand for Roskilde Efterskole, hvor også Klaus
Berning er advokat. Han siger, at bestyrelsen består af en række
personer uden tilknytning til den magtfulde Lærergruppe i Tvind - og at
den derfor ikke kan blive mere uafhængig. Helen Beim siger, at afslagets
skriftlige formulering viser, at der "er tale om bunkebryllup", og ikke
den individuelle behandling af hver enkelt ansøgning, som loven kræver.
Undervisningsminister Margrethe Vestager siger, at det ikke er
bestyrelsens sammensætning og tilknytning - eller ikke - til tvind, der
er afgørende. Det afgørende er, om nogen uden for de enkelte skoler kan
gå ind og styre skolerne.
20 andre tidligere tvindskoler har bedt om udsættelse, så de får mere
tid til at besvare undervisningsministeriets uddybende spørgsmål. Klaus
Berning mener dog på baggrund af de 11 sager, at det er spild af
arbejde - ministeriet har allerede besluttet, at det skal være afslag,
siger han. Blandt de 11 skoler, der har fået afslag er de kun 3, der har
indstillet driften. De øvrige prøver at fortsætte med kommunal støtte
alene, og har fået midlertidig dispensationer til at arbejde som
institutioner istedet for skoler. Kommunerne bruger tvind-skolerne til
at give unge, der ikke passer ind det kommunale behandlersystem, et
tilbud.
DF: Send dem hjem - nu!
Dansk Folkeparti vil have indenrigsminister Thorkild Simonsen (S) i
samråd for at få sat gang i forberedelsen af hjemsendelse af de ca.
3.000 kosova-albanerner, som har fået asyl i Danmark. Pia Kjærsgaard
(DF) siger, at "det er vigtigt ikke at påbegynde at lære dem dansk"
Istedet skulle man påbegynde en tilbagesendelse, siger hun: "Jeg fatter
de simpelthen ikke - mange ønsker at vende tilbage, og det synes jeg, at
vil skal støtte dem i!" Ifølge Dansk Flygtningehjælp har 150 ytret ønske
om at vende hjem, og man begyndte i dag at fordele informationsmateriale
om mulighederne for hjælp til hjemsendelse - men der er bred enighed om,
blandt de øvrige partier - at man ikke skal tvinge dem til at rejse
hjem, sålænge FN fraråder en repatriering.
Flåden ryder op
I dag afsejlede den danske ministryger Lindormen med 27 mand ombord fra
Flådestation Frederikshavn for at sejle til Italien og Adriaterhavet. Når
den når frem om 14 dage skal den fungere som leder-skib for 7 minestrygere
fra andre lande. Deres opgave er at finde ueksploderede flybomber i havet
ud for eks-Jugoslaviens kyst, og uskadeliggøre disse. Nato-fly smed en
række ueksploderede bomber i havet, når de vendte hjem fra missioner over
Kosova og Serbien - enten fordi man ikke fandt målet eller fordi bomberne
var defekte. Det var sikrere end at forsøge at lande med bomberne. En
anden dansk ministryger, Makrellen, er på vej hjem efter at have løst
en tilsvarende opgave de sidste par uger.
Hækkerup næppe Nato-sekretær
Ifølge Reuters Burea har forsvarsminister Hans Hækkerup (S) ikke de
store chancer for at bliver generalsekretær for Nato, når den nuværende
Xavier Solana som ventet træder tilbage til efteråret. Ligesom da Uffe
Ellemann-Jensen (V) i sin tid var kandidat, er det også dennegang
franskmændene, der er imod. Det er dog ikke Hans Hækkerups
fransk-kundskaber (der er "good enough" efter hans egen mening), men det
faktum, at Danmark ikke er med i Vestunionen og i EUs militære
samarbejde. Militært samarbejde er en af Danmarks 4 undtagelser til
EU-traktaterne. Flere engelske og amerikanske medier havde ellers
udpeget den danske minister som en stærk kandidat, og han fik stor,
personlig støtte af USA's forsvarsminister William Cohen i sidste uge.
Fremgang for sygplejersker og ingeniører
I dag fik man brutto-talene for tilmeldinger til de videregående
uddannelser. Det er stadig samfundsvidenskabelige fag, der er mest
populært, med 15.174 ansøgninger, dernæst følger pædagogiske fag med
13.831 og humanistiske fags 9.862. Sundhedsuddannelserne fik 9.583,
naturvidenskab 6.122 og teknik 5.391. To af de mest kriseramte
uddannelser de sidste år (i form af lavt ansøgertal) kunne notere en
fremgang. Der var ca. 20% flere, der ville være sygeplejersker, mens 10%
flere har tilmeldt sig til ingeniørstudierne i forhold til sidste år.
Det skal understreges, at det kun er ansøgninger, der er opgjort. Senest
den 28. juli får ansøgerne besked om de er optaget.
DilleSport
CYKLING: Tour de France
9. etape, Avesnes-sur-Helpe til Thionville, 227 km.
1. Lance Armstrong, USA 5t 57m 11s
2. Alex Zulle, Schweiz +37s
3. Fernando Escartin, Spanien +1m 26s
...
15. Bo Hamburger, Danmark +3m 36s
142. Peter Meinert, Danmark +40m 29s
156. Lars Michaelsen, Danmark s.t.
Stillingen
1. Lance Armstrong, USA 39t 31m 7s
2. Abraham Olano, Spanien +6m 03s
3. Christophe Moreau, Frankrig +7m 44s
...
13. Bo Hamburger, Danmark +11m 30s
103. Lars Michaelsen, Danmark +51m 02s
141. Peter Meinert, Danmark +58m 37s
UNGDOMS-OL: Første medalje
Louise Ørnstedt blev nr. 2 i 200m rygsvømning, og blev dermed den første
danske medaljetager ved Ungdoms-OL i Esbjerg. Tiden var 2.18,53.
Vejret
Kraftige torden og regnbyger trak over det meste af landet i løbet af i
dag, men temperaturerne var stadig høje, 23 - 28 grader. Luftfugtigheden
var høj - især i de sydlige egne.
Finansmarkederne
Nationalbankens middelkurser fra idag
1USD 7,3707 DKK, 1GBP 11,4150 DKK, 1DEM* 3,8014 DKK
100JPY 6,0064 DKK, 100ITL* 0,3841 DKK, 1AUD (1) 4,8583 DKK
1FRF* 1,1337 DKK, 1CHF 4,6368 DKK, 1CAD 4,9606 DKK
1IEP* 9,4429 DKK, 1NLG* 3,3747 DKK, 1EUR (4) 7,4369 DKK
100ESP* 4,470 DKK, 1NZD (1) 3,8514 DKK, 1SEK 0,8527 DKK
10BEF* 1,8436 DKK, 1NOK 0,9170 DKK, 100ISK 9,70 DKK
100GRD 2,289 DKK, 1FIM* 1,2508 DKK, 1ZAR (2) 1,2016 DKK
100PTE* 3,710 DKK, 1SGD (2) 4,3217 DKK, 10THB (3) 1,986 DKK
1HKD (2) 0,9448 DKK
(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv
notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3)
er fra Den Danske Bank.
Fra 4. januar 1999 er ECU udskiftet med den nye euro-valuta (EUR).
Valuta markeret med * er beregnet ud fra EUR.
Børsens nøgletal fra igår
Obligationsrenter: 6,830% +0,040 (6% - 2029), 5,220% +0,050 (6% - 2009)
Pr. 30/12: 6,340% 4,350%
Aktieindex: 677,60 +5,85 KFX (mest omsatte aktier): 216,17 +1,16
Pr. 30/12: 637,52 219,34