Mandag, 24. januar 2000 24:41 (DNT)
OK2000: Industri-forlig
Lørdag faldt det første store forlig på plads. 210.000 arbejdere i
industrien fik et forligsforslag at tage stilling til. Forliget er så
godt, at selv en selvbestaltet, kritisk gruppe inden for CO-Industri
ikke kan finde grunde til at sige nej. Forslaget indebærer at der fås en
ekstra, 6. ferieuge, og pensionsbidraget hæves til 9%. Forliget gælder i
4 år - dobbelt så længe som tidligere - og der bliver større
fleksibilitet i lokale aftaler omkring arbejdstid. De to sidste var
Dansk Industri's hovedkrav.
OK2000: HK-forlig
Søndag var det kontorer og butikker, der blev enige.
Arbejdsgiverorganisationen Dansk Handels og
Service og modparten HK enedes om en række punkter, der stort set
svarede til industriens. Den ekstra ferieuge gives godt nok som 5 ekstra
feriedage. Der er også forhøjede minimalløninger i aftalen. Som noget
specielt, så har HK og DHS aftalt regler for søndagsarbejde. Der skulle
ikke længere være problemer med overenskomsterne, hvis den kommende
revision af lukkeloven giver også store butikker ret til at holde åbent
om søndagen. Flere stormagasin-kæder har presset på at få lov til at
holde søndagsåbent, fordi de mener at det er den mest velegnede
indkøbsdag. På den anden side siger lokale tillidsmænd for de
butiksansatte, at de nye regler vil medføre en yderligere flugt af
medarbejdere på grund af udsigten til stærkt skiftende arbejdstider.
OK2000: Transport og byggefagene igang
Idag gik transportsektoren (20.000 chauffører) og byggebranchen (60.000
ansatte) igang med forhandlingerne. Ingen af områderne kan umiddelbart
bruge resultatet fra Industrien og HK-området - men det ventes at
byggebranchen alligevel forholdsvis hurtig kommer frem til forlig. Det
kniber mere på transport-området, der kaldes et normallønsområde. Det
vil sige, at hele lønen er aftalt centralt. De andre områder er
minimallønsområder, hvor overenskomster fastsætter minimalløninger, mens
der kan forhandles lokale løntillæg.
Ulovlig rævejagt: 9 årig dræbt
En landmand på en gård ved Mogenstrup, nær Holbæk, på Vestsjælland havde
i længere tid følt sig generet af ræve. Han aftalte med to bekendte, der
havde jagtretten på ejendommen, at de skulle forsøge at skyde rævene. De
to jægere besluttede fredag aften, at de ville forsøge at ramme rævene
på krybskyttemaner, ved at en jager dyret hen til en parkeret bil, hvor
makkeren kan skyde det, når det fanges i lyskeglen. De parkerede fredag
aften 1/2 km. fra gården, og den ene gik ud for at finde ræven. Den
anden ventede i bilen. Pludselig så han en skygge 100 meter væk - og
skød efter den med sin riffel. Skyggen var ulykkeligvis gårdejerens 9
årige søn, der sammen med sin mor og søster var ude at kælke. Den
9-årige blev dræbt på stedet, ramt i den ene lunge. De to jægere havde
ikke orienteret landmanden om at de ville gå på jagt.
Jagt i mørke er iøvrigt forbudt i Danmark. Skytten er blevet sigtet for
uagtsomt manddrab og for overtrædelse af jagtloven.
Fortsat DF-fremgang
Dansk Folkeparti fortsætter med at hente stemmer fra Socialdemokratiet
og Venstre, viser de seneste meningsmålinger. Ifølge Vilstrup Research,
der offentliggør sine målinger i Politiken Søndag, så ville 15,4% af
vælgerne stemme på Dansk Folkeparti, hvis der var valg i dag. Af dem
oplyser 56%, at det er på grund af partiets holdning til udlændinge. 4%
angiver partiets ældrepolitik som grunden, mens blot 3% siger at det er
lederen, Pia Kjærsgaard, der trækker. Iøvrig sympatiserer 1/3 af alle
vælgerne med Dansk Folkeparti's holdning overfor "de fremmede". Ved
valget i 1998 fik DF 7,4% af stemmerne.
Ifølge samme Vilstrup-analyse er Socialdemokratiet nede på 21,9%, mod
34,6% ved valget. Venstre har stabiliseret sig på 28,4% (23,3% ved
sidste valg). De konservative ligger ligeledes omkring 8,6% (15,0%) og
SF på 10,3% (7,3%). De øvrige partier ligger nogenlunde uændret - dog er
Fremskridtspartiet med 1,5% stadig under spærregrænsen.
Køpke forlader Frp
Endnu en kendt person har forladt Fremskridtspartiet i protest med
udnævnelsen af Mogens Glistrup til kampagneleder. Det er Jan Køpke
Christensen, tidligere MF'er, der har bekendtgjort, at han ikke længere
ønsker at deltage i partipolitik. Jan Køpke Christensen var en af Pia
Kjærsgaards stærkeste modstandere op til sidstnævntes brud med
Fremskridtspartiet.
Enlige mødre risikere fængsel
En revideret børnelov, som justitsminister Frank Jensen (S)
forbereder, vil stramme grebet om enlige mødre, der nægter at oplyse om
hvem der kan være fædre til deres børn. De kan nu risikere
fængselsstraf hvis de trodser ordrer om at udlever navnet på faderen.
Ifølge Frank Jensen er kun ca. 100 sager om året, hvor en kvinde nægter
at oplyse faderskabet. Af dem lader 50 sig overtale til alligevel at
give oplysningerne. Der er flertal for forslaget, der begrundes med at
alle børn har ret til at kende deres far - "det er afgørende for barnets
opvækst, udvikling og identitet", siger justitsministeren til Ritzauz
Bureau. Kvindeorganisationer er stærke modstandere af forslaget.
EU-kommisær "mobbes"
Den danske EU-kommisær Poul Nielson (S) er kendt for at være en stille,
men ikke diplomatisk mand. Det har EU-kommisionen nu fået at føle. I det
interne nyhedsbrev for ansatte i kommisionen siger Poul Nielson, at der
er nogle embedsmænd. der mobber har ham og andre kommisærer. Som
eksempel nævner han, at alle hans møbler nu har stået i flere måneder i
København, fordi en eller anden i embedsværket ikke kan finde ud af sige
OK til transporten. Han finder det irriterende - men ikke generende. Han
mener, at det skyldes at der endnu ikke er strammet helt op efter
skandalerne sidste år, der tvang den forrige kommision til at gå af i
utide.
DilleSport
BADMINTON: Taiwan Open
1/2-finaler (lørdag) med dansk deltagelse.
Herresingle Peter Gade - Yong Hock Kin, Malaysia 13-15, 17-14, 15-7
Wong Choong Hann, Malaysia
- Poul-Erik Høyer 15-13, 5-15, 15-13
Damesingle (ingen dansk deltagelse)
Herredouble Cheah Soon Kit/Yap Kim Hock, Malaysia
- Jens Eriksen/Jesper Larsen, 15-3, 15-7
Damedouble Helene Kirkegaard/Rikke Olsen
- Emma Ermawati/Marisa Vita, Indonesien 15-7, 15-1
Mixeddouble Mette Schjoldager/Jens Eriksen
- Zelin Resiana/Bambang Suprianto, Indonesien
15-13, 15-12
Rikke Olsen/Michael Søgaard
- Minurti Timur/Tri Kysharyanto, Indonesien
15-8, 15-3
Finaler (søndag) - Alle kampe.
Herresingle Peter Gade - Wong Choong Hann, Malaysia 15-9, 15-5
Damesingle Mia Audina, Holland
- Sujitra Ekmongkolpaisarn, Thailand 13-11, 11-4
Herredouble Tony Gunawan/Candra Wijaya, Indonesien
- Cheah Soon Kit/Yap Kim Hock, Malaysia 15-7, 15-7
Damedouble Chung Jae Hee/Ra Kyung Min, Sydkorea
- Helene Kirkegaard/Rikke Olsen 15-9, 15-7
Mixeddouble Rikke Olsen/Michael Søgaard
- Mette Schjoldager/Jens Eriksen 15-6, 15-9
HÅNDBOLD: M-EM i Kroatien
Gruppe B, indledende.
Weekendens kampe forbedrede ikke Danmarks chancer for et godt resultat
ved EM:
(lørdag) Danmark - Sverige 22-29
(søndag) Danmark - Slovenien 24-28
Danmark fulgte godt med mod Slovenien, men kunne ikke ramme målrammen,
svarende til de chancer man fik.
Stillingen i gruppe B
V U T Mål Point
1. Sverige 3 0 0 89-66 6
3. Rusland 3 0 0 79-72 6
2. Portugal 2 0 1 77-81 4
4. Slovenien 1 0 2 78-79 2
5. Danmark 0 0 3 72-84 0
6. Island 0 0 3 71-84 0
Der var hviledag i dag - imorgen møder Danmark Island.
HÅNDBOLD: Ligaen Kvinder
(søndag) Skovbakken - FIF 28-33
Frederikshavn - DHG 30-21
Randers - Brabrand 27-21
Esbjerg - GOG 21-26
Kolding - Viborg 27-30
Ikast - Horsens 25-20
GOG fik endelig en overbevisende sejr i denne turnering. En stærk
medvirkende årsag er 3 nye spillere, der er hentet fra det hollandske
landshold. En kvik sportsjournalist i TV har i den forbindelse omdøbt
holdet til "van GOG".
Stillingen
Kampe V U T mål Point
1. Viborg 13 10 1 2 422-343 21
2. Ikast 13 9 2 2 387-300 20
3. FIF 13 9 1 3 377-340 19
4. Randers 13 7 2 4 354-341 16
5. Kolding 13 6 2 5 321-322 14
6. Frederikshavn 13 5 3 5 340-331 13
7. Horsens 12 6 1 5 306-297 13
8. Skovbakken 12 6 1 5 313-317 13
9. Brabrand 13 5 1 7 306-329 11
10. GOG 13 3 2 8 306-317 8
11. Esbjerg 13 3 0 10 284-340 6
12. DHG 13 0 0 13 276-415 0
Vejret
Perioder med sol skiftende med perioder med lette snebyger - flest i
Jylland i lørdags. I dag mest sol, men efterhånden overskyet og sne fra
vest. Dagtemperaturer op til -1 grad, bortset fra steder på Vestkysten,
der havde op til +4 graders varme. Natten til mandag nåede tempereaturen
ned på -19 grader i Jylland.
Finansmarkederne
Nationalbankens middelkurser fra idag
1USD 7,4050 DKK, 1GBP 12,2442 DKK, 1DEM* 3,8069 DKK
100JPY 7,0529 DKK, 100ITL* 0,3845 DKK, 1AUD (1) 4,8712 DKK
1FRF* 1,1351 DKK, 1CHF 4,6161 DKK, 1CAD 5,1413 DKK
1IEP* 9,4541 DKK, 1NLG* 3,3787 DKK, 1EUR (4) 7,4457 DKK
100ESP* 4,475 DKK, 1NZD (1) 3,7713 DKK, 1SEK 0,8682 DKK
10BEF* 1,8457 DKK, 1NOK 0,9246 DKK, 100ISK 10,22 DKK
100GRD 2,246 DKK, 1FIM* 1,2523 DKK, 1ZAR (2) 1,2014 DKK
100PTE* 3,714 DKK, 1SGD (2) 4,3860 DKK, 10THB (3) 1,980 DKK
1HKD (2) 0,9437 DKK
(1) AUD og NZD er fra fredag, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv
notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3)
er fra Den Danske Bank.
(4) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Børsens nøgletal fra fredag
Obligationsrenter: 7,090% -0,010 (6% - 2029), 5,920% -0,040 (6% - 2009)
Pr. 30/12: 6,890% 5,650%
Aktieindex: 779,50 +7,44 KFX (mest omsatte aktier): 257,21 +2,49
Pr. 30/12: 774,66 255,69