mandag, 28. oktober 2002 23:55 (CET)
Russisk-Dansk krise
Ruslands regering har rettet den skarpeste diplomatiske aktion mod
Danmark i nyere tid, ovenpå gidseldramaet i Moskva i sidste uge. Den
russiske præsident Putin har ikke blot aflyst et officielt besøg i
København til december - han aflyste også det officielle møde i
forbindelse med EU's topledermøde i København. Det er lykkedes den danske
regering at få Putin til at mødes med resten af EU ved at flytte det
officielle besøg til Bruxelles. Russerne vil have standset den
tjetjenske verdenskongres, som starter i København i dag. I følge
russerne er der tale om et møde, der skal planlægge mere terror mod russerne.
Den særlige rådgiver for Putin, Dimitrij Rogozin, sagde til TV2
Nyhederne, at forholdet mellem Rusland og Danmark er "sat århundreder
tilbage".
Det russiske par, som bor i Danmark og som var blandt gidslerne,
overlevede og er indlagt på et hospital i Moskva. 118 af gidslerne
omkom, langt de fleste på grund af følgevirkninger af den endnu ukendte
gas, som de russiske specialstyrker brugte før de stormede teateret.
Den Tjetjenske Verdenskongres startede med at udtale en skarp
fordømmelse af gidselaktionen i Moskva. Men kongressen udtalte også sin
frygt for, at der ville komme flere blodige aktioner, hvis ikke der blev
fundet en fredelig, politisk løsning på problemet i Tjetjenien.
EU-ansøgere i København
Statsminister Anders Fogh Rasmussen havde i dag i sin egenskab af formand
for EU besøg af ansøgerlandene. Værten orienterede ansøgerlandene om
resultatet af topmødet i sidste uge, hvor EU landene indbyrdes blev
enige om betingelserne for optagelsen. Ansøgerlandene var ikke udelt
begejstret - ikke mindst den om, at landbrugsstøtten til de nye lande
kun skal være 25% af EU's nuværende medlemmer. De 25% stiger til 100% i
2013. På den anden side frygter ansøgerlandene, at hvis de ikke får fuld
støtte, vil de blive opfattet som andenrangs medlemmer af EU.
Krf. vælger ny landsformand
På weekendens landsmøde i Middelfart valgte Kristeligt Folkeparti ny
landsformand. Den hidtidige formand Jann Sjursen ønskede at træde tilbage
efter 12 år for at koncentrere sig mere om politik og familie. Han
fortsætter som formand for folketingsgruppen. Ny landsformand blev
Marianne Karlsmose, 29 år. Hun var den eneste kandidat. Forud for valget
gjorde hun sig bemærket ved at kræve, at man i biologiundervisningen i
Gymnasiet (hun er selv gymnasielærer) skulle gøre op med "Darwinismen" -
Udviklingslæren er "ikke videnskabelig bevist" men en "trossag" mener
hun, på linie med mange andre menige medlemmer af partiet. Landmødet
vedtog med et stort flertal at arbejde på, at det danske forbehold mod
forsvarssamarbejdet i EU skal afskaffes. Partiet er på linie med SF
splittet over holdningen til EU.
Dræbt i storm
En 51-årig mand fra Vorbasse blev dræbt i sin bil tidligt i morges. På
vej gennem en skov i Sønderjylland blev bilen ramt af et væltende træ,
der skrællede taget af. Manden var dræbt på stedet. Der skete en del
skader, da storm eller kuling med vindstød af stormstyrke fejede over
Danmark natten til i dag. Togdriften over Storebælt blev standset i
formiddags, fordi stormen fik et tog til at rive 600 meter køreledning
ned mellem Odense og Nyborg. Togtrafikken måtte erstattes med busser
indtil strækningen senere i dag blev genåbnet. I Nordjylland mistede
Colorline-færgen al maskinkraft på vej ud af Hirtshals, på vej til
Norge. Færgen blev presset tilbage i havnen, og det tog et par timer
inden passagererne kunne komme i land. Ingen kom noget til, men en
trawler blev klemt mellem færgen og kajen og alvorligt beskadiget.
Ellers var der mange væltede træer, nedfaldne tagsten og ledninger.
Minister politianmeldt
En forening, der kalder sig Komitéen mod Magmisbrug og Korruption i
Danmark, KOMOKODA, har indgivet politianmeldelse mod finansminister Thor
Pedersen (V). Komiteen vil have, at politiet skal se på ministerens
indrømmelse af, at han ikke har overholdt sin bopælspligt på sin gård
i Rørvig. Han har opholdt sig i sit sommerhus i Tisvilde i stedet,
fordi det ligger tættere på København og Christiansborg. Han efter
avisskriverier om det indrømmede Thor Pedersen, at han havde begået
en fejltagelse - og han fik tilgivelse fra statsminister Anders Fogh
Rasmussen (V) og fra Dansk Folkeparti - så en planlagt ministerstorm gik
i sig selv. KOMOKODA har ikke blot anmeldt Thor Pedersen til politiet i
Hillerød for overtrædelse af bopælspligten. Tisvilde hører under Hillerød
politikreds. Han er også anmeldt i Holbæk, fordi KOMOKODA mener, at Thor
Pedersen uberettiget har modtaget landbrugsstøtte til sine ejendomme
i Rørvig, når han ikke har boet på dem. [KOMOKODA's talsmand er Jussi
Merklin, en tidligere embedsmand i Skatteministeriet, der har arbejdet
på at afsløre embedsmisbrug inden for det offentlige.]
Farum-sag: Restaurant i krise
En af de berømte steder i Farum-sagen er restaurant Sepp i Farum Park.
Restauranten blev kendt under sin tidligere ledelse for at sælge vine
til borgmester Peter Brixtoftes møder, til priser på op til 8.000 DKK
pr. flaske. I dag er restauranten gået i frivillig betalingsstandsning
for at få styr på økonomien. Restauranten er en privat virksomhed,
uafhængig af de øvrige aktiviteter i Farum Park.
Trampedach-brand uopklaret
Politiet har ikke kunne finde en forklaring på den brand, der opstod i
maleren Kurt Trampedachs atelier i København i sommers. Maleren selv var
tilstede i huset, da ilden brød ud, og han mente at nogen forfulgte ham
og ville ham til livs. Men politiet kan ikke finde et eneste bevis for,
at branden blev påsat - heller ikke af maleren selv, som nogle påstod. Ved
branden blev værker for et millionbeløb ødelagt. Kurt Trampedach var
ikke forsikret.
DilleSport
BADMINTON: Rutac Dutch Open 2002
Sent i går aftes (2. runder) og dagens 1/4-finaler.
1/2-finaler
Herresingle
Lee Tsuen Seng, MAS
- Anders Boesen, DEN
15-13, 15-2
Herredouble
Jens Eriksen/Martin Lundgaard, DEN
- Michael Søgaard/Jim Laugesen, DEN
17-16, 11-6
Damedouble
Saralee Thoughthongkam/Satinee Jankrajangwong, THA
- Lene Mørk Christiansen/Helle Nielsen, DEN
11-7, 6-11, 11-2
Rikke Olsen/Ann-Lou Jørgensen, DEN
- Jo Muggeridge/Felicity Gallup, WAL
walkover
Mixeddouble
Kim Dong Mon/Lee Kyung Won, KOR
- Jonas Rasmussen/Rikke Olsen, DEN
11-8, 11-5
Finalerne:
Men's Singles
Wong Choong Hann, MAS
- Lee Tsuen Seng, MAS
15-6, 15-6
Ladies' Singles
Mia Audina, NED
- Marina Andrievskaia, SWE
11-8, 11-2
Men's Doubles
Ha Tae Kwon/Kom Dong Moon, KOR
- Jens Eriksen/Martin Lundgaard, DEN
15-8, 15-8
Ladies' Doubles
Rikke Olsen/Ann-Lou Jørgensen, DEN
- Saralee Thougthongka/Santinee Jankrajangwong, THA
11-3, 11-5
Mixed Double
Kim Dong Moon/Lee Kyung Won, KOR
- Ha Tae Kwon/Hwang Yu Mi, KOR
11-9, 11-2
Officielle resultater:
http://www.toernooi.nl/sport/draws.asp?id=3025
BADMINTON: Junior VM
Mens elitespillerne samles i Danmark i denne uge, så er juniorerne taget
til Sydafrika for at afgøre verdensmesterskabet. I sidste uge var det
holdmesterskabet, der blev afgjort. Danmark - der var useeded - spillede
i gruppe Z sammen med Korea (seeded 2), England (seeded 5-8), Nigeria og
Bulgarien:
(fredag) Danmark - Nigeria 5-0
(lørdag) England - Danmark 3-2
Korea - Danmark 5-0
(søndag) Danmark - Bulgarien 4-1
Derefter spillede man mod nr. 3 i gruppe Y
(søndag) Danmark - Canada 3-0
Det gav adgang til at spille om 9/10-pladsen:
(mandag) Danmark - Indien 2-3
Danmark slutter dermed på 10. pladsen, efter Indien.
FODBOLD: K-Elitedivisionen
(lørdag) Horsens - Brøndby 1-3
B 1921 - Fortuna Hjørring 0-8
(søndag) FV København - Skovbakken 5-2
OB - Vejle 3-0
FODBOLD: M-Superliga
(lørdag) Viborg - FCK 0-3
(søndag) Brøndby - AaB 1-0
Farum - FC Midtjylland 1-0
Køge - Esbjerg 1-4
OB - AB 0-0
Silkeborg - AGF 2-1
HÅNDBOLD: e-Boks Challenge
En 4-nationers turnering i 3 forskellige jyske byer, der fungerer som
træning op til EM i Danmark til december.
(lørdag) Tyskland - Rusland 28-26
Danmark - Jugoslavien 29-33
(søndag) Danmark - Rusland 22-27
Jugoslavien - Tyskland 33-27
Ikke den bedste optakt til EM i K-håndbold, der spilles i Danmark i
starten af december. Jugoslavien vandt turneringen overbevisende.
HÅNDBOLD: Ligaen Mænd
(søndag) Fredericia - Tvis/Holstebro 18-20
GOG - Kolding 25-30
Skjern - Ajax-Farum 28-33
Viborg - FCK 28-33
ISHOCKEY: Superisligaen
(søndag) Hvidovre - Frederikshavn 3-1
Esbjerg - Herlev 3-4
Rungsted - Herning 4-5
Odense - Aalborg 3-1
Vejret
To regnområder passerede Danmark i løbet af weekenden - og natten til i
dag et stormvejr i de sydlige egne. I dag mere sol, men også byger.
Temperaturer op til mellem 9 - 11 graders varme.
Finansmarkederne
Nationalbankens middelkurser fra idag
1EUR 7,4316 DKK, 1GBP 11,7981 DKK, 1USD 7,6261 DKK
100JPY 6,1150 DKK, 1AUD 4,2464 DKK, 1CHF 5,0624 DKK
1CAD 4,8773 DKK, 1NZD 3,7231 DKK, 1SEK 0,8183 DKK
1NOK 1,0082 DKK, 100ISK 8,61 DKK
1SGD 4,2804 DKK, 1HKD 0,9778 DKK
kilde: www.nationalbanken.dk
Bemærk at EUR og USD har byttet plads! Det sker for at reducere
fejlmuligheden
Fondsbørsens nøgletal fra i dag
KAX-index: 168,88 +4,34 KFX (mest omsatte aktier): 205,80 +6,38
Pr. 31/12: 211,84 267,05
KVX (Vækstaktier i DK): 163,26 +3,77
Pr. 31/12 380,87
kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)