[Ingen nyheder onsdag]
Såret dansker fundet
Først i formiddags ved 10-tiden fik man vished for, hvad der var sket
med den ene af de 6 danskere, der var i FN-bygningen i Bagdad under
terrorangrebet i tirsdags. Man vidste, at lederen af FN's
udviklingsprogram i Irak, Henrik Kolstrup var såret, men ikke hvor slemt
og hvor han var. Men nu er han fundet på et hospital i Kuwait, hvortil
han er blevet overført. Hans tilstand betegnes om "kritisk men stabil."
Han vil snarest bliver overført til et militærhospital i Tyskland. Den
52-årige Henrik Kolstrup havde været blot 2 uger i Irak i sin nye
stilling.
Danmark: Mere FN i Irak!
Udenrigsminister Per Stig Møller (K) har nu henvendt sig til en række
lande - primært i Europa - for at deres respektive regeringer til at
styrke FN's rolle i Irak. "FN skal styrkes, og der skal findes en ny
løsning omkring FN i forbindelse med Irak, og som Tyskland og Frankrig,
ønsker Danmark et styrket FN, og det er derfor, at vi arbejder så
ihærdigt på det i dette øjeblik," sagde Per Stig Møller i følge Ritzaus
Bureau til medlemmerne i Udenrigspolitisk Nævn i dag. Han har haft
kontakt med USA's udenrigsminister Colin Powell, samt Spanien, Tyskland
og Frankrig.
Metro: 1 uge - ellers?
Efter 3 dage med alvorlige problemer på den københavnske Metro i
myldretiderne, har ejerne, Ørestadsselskabet, skriftligt advaret
operatørerne - italienske Ansaldo og deres underleverandør Metro Service -
om at de har en uge til at bringe driftstabiliteten op på det, der kræves
i kontrakten. Der har været nedbrud i timevis, fordi de computerstyrede,
førerløse tog stopper i tunnelrørerne og skal manuelt genstartes. Et af
kravene er, at der igen skal være en togstewart i hver vogn. De kan nemlig
straks overtage kontrollen og køre videre, når elektronikken svigter.
Ellers går det godt for Metroen på byggefronten. Den sidste etape ud mod Vanløse fra Frederiksberg bliver færdig 2 måneder før tiden. Derfor åbner den allerede 12. oktober, meddelte Ørestadsselskabet i morges. Togene vil dog ikke standse ved den nye Flintholm station før i starten af 2004. Den er planlagt til at være et nyt trafikknudepunkt, hvor Metroen krydser med 2 af de store S-togslinier, men er ikke helt færdig endnu.
Mordmistænkt løsladt
Politiet har løsladt en 44-årig mand fra Odense, der ellers har været
fængslet, sigtet for mordet på 32-årige Leila Christensen i Odense. En
konfrontation med vidner har udelukket at det var ham den dræbte blev
set sammen med, dagen før hun blev fundet død i sin lejlighed. Politiet
leder fortsat efter denne mand. Den 44-årige er fortsat sigtet i sagen.
Sigtelser udvidet
En 44-årig skorstensfejer, der allerede er sigtet for mordet på 10-årige Sonja
Emborg fra Mjels ved Aalborg, står overfor yderligere 3 sigtelser. Det
oplyser politiet i dag. Det drejer sig om to tilfælde af uterlighed
overfor 2 unge piger på 12 og 14 år i 80'erne. Han sigtes også for
besiddelse af børnepornografisk materiale. Han har erkendt, at han
dræbte den 10-årige pige, men nægter, at det havde et pædofilt motiv.
Men det mener politiet, der fortæller at man har fundet en del pædofil
materiale. Og i lighed med den unge mand, der dræbte en 12-årig pige ved
Næstved for nylig, havde manden i sit hjem pornografiske billeder af
voksne kvinder, hvis ansigter var påklistret udklippede barneansigter
Politiet efterforsker stadig om den 44-årige også står bag nogle overfald i Tønder-området, der fandt sted mens manden gik på skole i byen.
IT: Flere PC'-er til skoler?
I følge Jyllands-Posten onsdag vil regeringen sætte mellem 400 og 500
mill. DKK af i næste års finanslov og de næste 3 år til at forøge antallet
af PC'-er i folkeskolen. Det var et af løfterne i regeringsgrundlaget,
at alle elever fra 7. klasse og opefter skulle have en PC - men der er
forelibig ikke afsat penge til det. Men nu skulle der være PC til alle
helt ned til 3. klasse. Pengene skal dække både indkøb af udstyr og
uddannelse af lærere.
PET samarbejder om antiterror
Politiet Efterretningstjeneste, PET, som står for antiterrorberedskabet
i Danmark, har brudt med sin traditionelle hemmelighedskræmmeri. I
går holdt man det første møde i "Kontaktgruppen for Kontraterrorisme,"
oplyste DR-TVA i dag. Gruppen består af 15 myndigheder, som arbejder
med sikkerhed på vidt forskellige områder. Gruppen er oprettet for
at undgå en situation, som den i USA op til 11. september 2001, hvor
manglede koordination og informationsudveksling hindrede advarsler om
det forestående terrorangreb i at nå de rette myndigheder.
Ingen kirkedebat?
Kirkeminister Tove Fergo (V) har inviteret 6.000 danskere til et stort
kirkemøde i Kerteminde. Mødets emne er Folkekirkens fremtid. Men på
trods af en tiltider ophedet debat om Folkekirken og præster i den
forløbne sommer, så har blot knapt 100 sagt ja til at deltage i mødet.
Det skrev Politiken onsdag. Tove Fergo spekulerer på, om det manglende
fremmøde skyldes at folk er ligeglade eller føler sig fremmede overfor
emnet. [Redaktøren her spekulerer på en 3. mulighed - en vis tøven
overfor at skulle debatere med en af de stærkeste ildsjæle i Folkekirken -
nemlig ministeren selv. Men redaktøren er - heldigvis - ikke blandt de
6.000! /Leif]
Mødet gennemføres som planlagt 6. september.
Pizza-Åge dømt for diskrimination
Den "verdenskendte" Pizza-Åge fra Fanø, Niels-Aage Bjerre, fik sin dom
for diskrimination stadfæstet ved Vestre Landsret onsdag. Straffen lyder
på en bøde på 5.000 DKK. Han sagde inden domme, at han ikke vil betale,
men gå i fængsel i stedet. Bøden svarer til 8 dage i fængsel. Domstolene
og Radikal Ungdom, der havde anmeldt ham, kaldte han efter domstolen
"Landsforæddere" - De har valgt "at holde med dem, der er i mod Danmarks
officielle politik!" Årsagen til dommen er, at han 2. maj opdagede, at der
var et dansk-tysk ægtepar, der havde bestilt og købt en pizza. Han tog
pizzaen fra parret, men gav dem pengene tilbage. Han havde annonceret,
at han ville nægte at servere pizza til tyskere og franskmænd på grund
af deres respektive regeringers modstand mod krig i Irak.
Han har senere måtte lukke sin butik af mangel på kunder, og vil nu i stedet sælge frosne pizzaer til amerikanerne via internet. Der vil fortsat være leveringsforbud for tyskere og franskmænd.
Filmfestival uddeler priser
Onsdag aften sluttede den første, internationale filmfestival i
København. Det skete med overrækkelsen af priser. Bedste film blev
"Drengene fra Skt. Judes" fra Irland, der fik "Den Gyldne Svane" og
50.000 DKK. Bedste kvindelige skuespiller blev Stephanie Leon, 17 år, og
med i den danske film "Bagland". Det blev givet en særlig pris til Vera
Gebuhr, 84-år - dels for hendes rolle som Asta Nielsen i en ny dansk
film - dels for sin egen indsats for dansk film gennem årene.
Filmfestivalen er ellers tæt på at være en fiasko, publikumsmæssigt set. Det gode sommervejr og placeringen næsten samtidig med H. C. Andersen børnefilmfestival i Odense. Man har også manglet sponsorer. Festivalens formål var primært at vise ikke-amerikanske film.
BADMINTON: Singapore OpenDe 2 første dage - 2 runder i hovedturneringen, undtagen for herresingle, der har en ekstra runde.
Herresingle - 1. runde
Anders Boesen, DEN
- Yong Hock Kin, MAS
15-11, 3-15, 15-11 (43m)
Niels Chr. Kaldau, DEN (7)
- Ismail Saman, MAS
15-6, 15-9 (62m)
Peter Rasmussen, DEN
- Björn Joppien, GER
15-3, 17-15 (38m)
Peter Gade, DEN
- Kuan Beng Hong, MAS
15-8, 15-5 (40m)
Kenneth Jonassen, DEN (2)
- Kasperi Salo, FIN
15-1, 15-2 (25m)
Damesingle - 1. runde
Camilla Martin, DEN (7)
- Jie Yao, NED
11-6, 11-3 (35m)
=p
Herredouble - 1. runde
=p
Jens Eriksen/Martin Lundgaard, DEN (1)
- Ingo Kindervater/Björn Siegemund, GER
15-12, 15-12 (53m)
Matias Boe/Michael Lamp (6)
- Kristof Hopp/Thomas Tesche, GER
15-6, 15-6 (28m)
Thomas Laybourn/Peter Steffensen, DEN
- Robert Blair/Ian Palethorpe, ENG
15-8, 15-11 (40m)
Lars Paaske/Jonas Rasmussen, DEN (2)
- Liu Kurok Wa/Njoto Albertus Susant, HKG
17-16, 15-8 (40m)
Damedouble - 1. runde
Ann Lou Jørgensen/Pernille Haarder, DEN
- ?/Issoliana Indurti, INA
15-5, 13-15, 15-12 (67m)
Lee Kyung Won/Ra Kyung Min, KOR
- Julie Houmann/Helle Nielsen, DEN
15-7, 15-8 (35m)
Mixeddouble - 1. runde
Yim Bang Eun/Yim Kyung Jin, KOR
- Michael Lam/Ann-Lou Jørgensen, DEN (6)
17-16, 15-11 (55m)
Mahtias Boe/Helle Nielsen, DEN (Q)
- Matthew Hughes/Joanne Muggeridge, WAL
15-9, 15-13 (30m)
Kom Yung Hynn/Lee Hyo Jung, KOR
- Lars Paaske/Pernille Haarder, DEN (8)
15-6, 15-13 (40m)
Zheng Bo/Zhang Jiewen, CHN
- Jens Eriksen/Mette Schjoldager, DEN (2)
15-12, 15-7 (36m)
Alle danske par stod for overraskelser i 1. runde - de 3 seedede tabte
og kvalifikationsparret Mathias Boe/Helle Nielsen klarede sig igennem.
Den danske nedtur skyldes "manglende koncentration" siger hjælpetræner
Jan Jørgensen til Worldbadminton.net. Holdet er også ramt af, at
Rikke Olsen døjer med småskader og måtte trække sig fra turneringen
inden starten.
Herresingle - 2. runde
Anders Boesen, DEN
- Thiraratsakul Anupap, THA
15-7, 9-15, 15-5 (62m)
Niels Chr. Kaldau, DEN (7)
- Pullela Gopichand, IND (Q)
15-5, 3-15, 15-13 (57m)
Peter Rasmussen, DEN
- Wijaya Indra, SIN
7-15, 15-11, 15-12 (70m)
Peter Gade, DEN
- Kenneth Jonassen, DEN (2)
15-6, 15-5 (45m)
Peter Gade har stadig krammet på sine danske medspillere, selv om de
internationalt rangere højere for øjeblikket. i
Damesingle - 2. runde
Camilla Martin, DEN (7)
- Petra Overzier, GER
11-3, 11-6 (25m)
=p
Herredouble - 2. runde
=p
Jens Eriksen/Martin Lundgaard, DEN (1)
- Michal Kogosz/Robert Mateusiak, POL
15-13, 15-4 (44m)
Choong Tan Fook/Lee Wan Wah, MAS
- Matias Boe/Michael Lamp (6)
15-7, 15-1 (30m)
Cheng Rui/Chen Qipiu, CHN
- Thomas Laybourn/Peter Steffensen, DEN
15-4, 15-6 (30m)
Lars Paaske/Jonas Rasmussen, DEN (2)
- Tsai Chia Hsin/Tseng Chung Lin, TPE
15-7, 15-6 (25m)
Damedouble - 2. runde
Ann Lou Jørgensen/Pernille Haarder, DEN
- Koon Wai Chee Luisa/Li Wing Mai, HKG
15-5, 17-14 (50m)
Mixeddouble - 1. runde
Mahtias Boe/Helle Nielsen, DEN (Q)
- Chen Qiqiu/Zhao Tingting, CHN
9-11, 15-11, 15-10 (65m)
Herresingle - 3. runde
Lin Dan, CHN
- Anders Boesen, DEN
12-1 (ret.)
Lee Hyun Il, KOR (11)
- Niels Chr. Kaldau, DEN (7)
15-9, 15-3 (38m)
Peter Gade, DEN
- Peter Rasmussen, DEN
15-6, 15-5 (45m)
Efter en forkert bevægelse fik Anders Boesen problemer med ryggen og
opgav. Peter Gade undgår at møde sin 3. dansker - Niels Chr. Kaldau
tabte til koreaneren Lee Hyun Il, som Peter Gade så står overfor i
morgen.
FODBOLD: Venskabskamp
Venskabskamp for M-landshold
(onsdag) Danmark - Finland 1-1
SEJLSPORT: EM for dragebåde
En forholdsvis dårlig placering i dagens sejlads, den 4. ved EM for
dragebåde, kunne ikke vælte kronprins Frederik ned fra 1. pladsen i den
samlede stilling. Kronprinsen og hans 2 gaster, Lars Hendriksen og
Kasper Harsberg i båden Nanoq startede med en 1. plads og 2 gode
placeringer i de næste 2 sejladser.
Der er gode udsigter til medaljer for den kongelige båd, selv om der ikke er langt ned til nr. 2 - en anden dansk båd, "My Way" med Berg Frank, Søren Kaestel og Kasper Harsberg. Poul Richard Høj-Jensen i "Danish Blue", med Claus Høj-Jensen og Wolfgang Rappel er nr. 4 og "Malou" med Peter Holm, Maria Holm og Bo Selko er nr. 10 i den øjeblikkelige stilling.
Der er 51 både med i EM, der sejles ved Kinsale Yacht Club i Irland. Der er 2 sejladser tilbage.
Vejret
En for det meste grå og overskyet dag, med nogen regnbyger op af dagen.
Temperaturer op til mellem 17 - 20 graders varme.
Finansmarkederne
1EUR 7,4329 DKK, 1GBP 10,7041 DKK, 1USD 6,7517 DKK 100JPY 5,7283 DKK, 1AUD 4,4466 DKK, 1CHF 4,0000 DKK 1CAD 4,8029 DKK, 1NZD 3,9755 DKK, 1SEK 0,8071 DKK 1NOK 0,8921 DKK, 100ISK 8,34 DKK 1SGD 3,8956 DKK, 1HKD 0,8658 DKKkilde: www.nationalbanken.dk
KAX-index: 210,19 -0,98% KFX (mest omsatte aktier): 242,38 -1,10%
Pr. 31/12: 166,56 199,49
KVX (Vækstaktier i DK): 215,42 -0,24%
Pr. 31/12 172,87
kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)